Materialer

Her på siden finder du forskellige oversigter over brugte materialer til undervisning, generel sprogstimulering og tests, som I også kan benytte jer af derhjemme.

Jeg er stor fan af at proppe sprogstimulering ind i alting, og bruger gerne legetøj og materialer børnene allerede har. Når motivationen er stor hos børnene, bliver udbyttet gerne endnu bedre.

Siden er delt ind i overskrifter, så du kan finde de materialer som er mest interessante for dig. Og skulle du have noget materiale du godt kunne tænke dig at arbejde mere med, er du altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om specifikke materialer.

Der vil løbende komme flere materialer ind som man kan arbejde med i den daglige sprogstimulering – både i institutionen og derhjemme – så følg endelig med på min facebook-profil for at holde dig løbende opdateret.

Sprogstimulering med små figurer

Undervisningsmaterialer og -aktiviteter

Til selve undervisningen benytter jeg mig af mange forskellige materialer. Dette skyldes først og fremmest at både børnene og deres vanskeligheder alle er individuelle, så derfor hjælper flere forskellige materialer mig med at tilpasse sprogstimuleringen. Flere af undervisningsmaterialerne laves også individuelt til det enkelte barns vanskeligheder, så undervisningen er så målrettet som muligt.

Flere af de anvendte materialer får barnet med hjem i sin mappe, så I også kan spille og øve derhjemme, og dermed forbedre den daglige sprogstimulering.

Mange af materialerne kan virke lidt hverdagsagtige, og det kan nogle gange være svært for jer som forældre at gennemskue hvad den enkelte tilgang har af effekt. Alt hvad jeg benytter i min undervisning er selvfølgelig velvalgt, og der ligger en helt klar teoretisk og praktisk begrundelse bag, men det er ikke altid at jeg får forklaret de store overvejelser der ligger bag til jer. Derfor er det vigtigt for mig, at I spørger eller siger til hvis I gerne vil kende begrundelserne eller bare er nysgerrige på hvad det præcis er jeg laver.

Af eksempler på materialer til sprogstimulering kan nævnes:

Vendespil, billedlotteri, brætspil og firkortsfisk

Der findes mange forskellige og skønne spil ude på markedet til sprogstimulering, men ulempen med at bruge dem i en undervisning til et barn med konkrete vanskeligheder er, at de ikke er tilpasset en specifik vanskelighed. Mine vendespil, billedlotterier, brætspil og firkortsfisk er derimod tilpasset barnets vanskeligheder og derfor er de mere målrettet sprogstimuleringen.

Hvis I er i et vejledningsforløb eller gerne selv vil prøve nogle af spillene, kan de købes her på siden. Og jeg laver også gerne nye spil til jer.

Fordelen ved købte spil fra diverse legetøjsbutikker m.m. – som jeg i øvrigt også ofte benytter – er til gengæld ofte i en fantastisk kvalitet og kan være virkelig gode til eksempelvis ordforråd. Derudover er det ofte nogle spil som børnene allerede har, som ved ekstra opmærksomhed på sproget, sagtens også kan bruges til sprogstimulering.

Sprogstimulering med vendespil

Tegninger

Førskolebørn kan typisk ikke koncentrere sig i mere en 10-15 minutter ad gangen, hvorfor en tegning i ny og næ er en god måde at få en pause på, og derefter starte undervisningen op igen.

Tegningerne er selvfølgelig altid udvalgt specifikt til barnets vanskeligheder, men der findes mange muligheder for at købe malebøger og lignende, så I kan sagtens selv kaste jer ud lidt hyggelig farvelægning til den hjemlige sprogstimulering. Det er i øvrigt også typisk en god måde at øve koncentration på.

Man kan også supplere de specifikt udvalgte tegninger med malebøger man køber ved diverse forhandlere. Disse tegninger er selvfølgelig ikke specifikt udvalgte efter barnets vanskelighed, men motivationen hos barnet kan være ekstra høj hvis det er en figur de kender.

Sprogstimulering med tegninger

Søg-og-find-bøger

Find Holger er nok den meste kendte søg-og-find-bog, men der findes også mange andre på markedet.

De udgør et rigtig godt materiale til at få øvet noget spontantale, som nok er den sværeste del af det talepædagogiske arbejde. For én ting er at lære børnene en korrekt form af et ord eller en sætning når jeg er der med mine udvalgte materialer og grønne taske, men en helt anden ting er at huske det når jeg er gået og barnet leger en ny leg.

At øve spontantalen i undervisningen er én måde at øve den overgang på. En anden er selvfølgelig at forældre og pædagoger hjælper med at huske barnet på det i hverdagen.

Søg og find-bøger som materiale til sprogstimulering

iPad-spil

iPaden er for mange et fast indslag i hverdagen, men hvorfor så ikke også gøre det lærerigt samtidigt? Jeg bruger iPaden meget i afslutningen af undervisningen, for jeg er næsten altid garanteret deres fulde opmærksomhed og koncentration, og med lidt relevante spil får jeg oven i købet en masse sprogligt ud af børnene.

I kan læse om mange af de apps jeg også selv bruger til sprogstimuleringen, og anbefalinger af mange andre, under mine anbefalinger. Der kommer løbende nye ud.

Sæsonaktiviteter

Som eksempel kan du her se en infographic over seks konkrete forslag til aktiviteter for dig og børnene i sommerferien. Derudover er der også nogle mere generelle forslag til hvordan de ellers lidt lange sommerdage kan gå. Klik på billedet for at se den fulde grafik.

Jeg mener egentlig at det er godt for børn at lære at aktivere sig selv – også i sommerferien – men på den anden side er det jo også vigtigt at de får nogle redskaber til at aktivere sig selv. Det kan eksempelvis være i form af små familieprojekter hvor man samledes om at lave et insektbo til haven eller en kikkert til den lange køretur. Og så har man endda noget nyt og spændende at samledes om som familie.

Foruden sommerferien har vi også halloween, jul, påske og mange andre skønne dage som er centreret omkring en eller anden form for sæson. Det kan være at børnene hjælpes ad med at skabe billeder og rekvisitter til den nye spøgelseshistorie, eller at hele familien samles om at udvælge de bedste julevers til dette års hjemmelavede julekort.

Brug sproget i jeres leg og aktiviteter med farver og størrelser, datid og fremtid, samt alle de ord I kan komme i tanker om.

Lege, aktiviteter og steder til sommerferien

Klik på billedet for at se den fulde planche.

Ideer og inspiration til efterårsideer

Klik på billedet for at se den fulde planche.

Liste med lege

Lege er en stor del af børns generelle udvikling, og nogle af dem giver endda kompetencer indenfor helt bestemte områder. Eksempelvis kan huskelege hjælpe børnene med at udvikle deres hukommelse, og lyttelege kan gøre børnene mere lydopmærksomme og øge deres forståelse. Husk dog at legen og smilene skal fylde det meste.

Til te hos dronningen eller Jeg skal ud at rejse

  • Huskeleg

Den første siger ”Da jeg var til te hos Dronningen mødte jeg Anders And.” Den næste i rundkredsen skal nu fortsætte remsen ved at sige: “Da jeg var til te ved Dronningen mødte jeg Anders And og Elsa fra Frost.” Man bestemmer selvfølgelig selv hvem der komme til te hos Dronningen, men du kan også sætte regler om hvilke gæster der må komme med for at øge sværhedsgraden. Legen kan også laves med ting som man vil have med på en rejse, eller måske noget så konkret som ting man skal have med i skole/børnehave.

 

Kimsleg

  • Huskelege

De udvalgte ting lægges frem så deltageren kan se dem. Brug gerne tid på at snakke om hvad tingene er. Derefter fjernes en enkelt ting imens deltageren ikke kigger, og deltageren skal herefter benævne den ting som mangler. Legen kan bruges både med ting, lyde og forskellige smage.

 

Hvad mangler jeg hvis jeg har…

  • Omtankeleg

Barnet siger eksempelvis ”Hvad mangler jeg hvis jeg har et styr”, hvorefter de andre børn skal gætte hvad det kan være. Den der gætter rigtigt kan så være den næste som finder på noget der mangler.

 

Skibet er ladet med…

  • Omtankeleg

Hvis skibet er ladet med frugter, skal alle i rundkredsen skiftes til at sige en frugt. Man kan også øge sværhedsgraden ved at skibet er ladet med ting som starter med en bestemt lyd. Og det enkelte ord må selvfølgelig kun nævnes en enkelt gang.

 

Lyt og gør som Pippi Langstrømpe

  • Lytteleg

Man vælger et barn som skal være Pippi Langstrømpe, og placerer vedkommende i midten. Herefter siger barnet forskellige ytringer som ”Pippi Langstrømpe hopper” og ”Pippi Langstrømpe vrikker”, hvilket de andre børn så skal gøre efter. Egentlig er der tale om en lytteleg, men i praksis er der nok mange børn som bare kigger efter hvad de andre børn gør.

 

Rollespil og teater

  • Sprogleg

Rollespil og teater giver masser af muligheder for at tilpasse den til lige netop de børn og muligheder man har med interesseemner og sværhedsgrad. Nogle historier er helt oplagte at bruge som teater eller rollespil, imens andre skal tilpasses lidt. Her er fantasien ofte den eneste begrænsning, hvor alting også kan udvides efter muligheder for rekvisitter og lignende. Klassikere kan blandt andet være ”Tornerose”, ”De tre bukke bruse” og ”De tre små grise”.

 

Gæt en ting i lokalet eller Jeg kan se noget

  • Omtankeleg

Enten en voksen eller et barn beskriver en ting i lokalet eller noget de kan se, hvorefter de andre skal forsøge at gætte hvad der beskrives. Det gælder om at gætte tingen på så få ledetråde som muligt, så man kan få lov til at beskrive den næste ting.

 

Fagtesange

  • Sange

Fagtesange er en stor del af langt de flestes barndom, og klassikere som ”Lille Peter Edderkop” er kendt og elsket af de fleste. Der kommer også hele tiden flere til, og det er en skøn fornøjelse at udforske både gamle og nye. Du kan se et lille udvalg af fagtesange her.

Emneposer, sangposer og eventyrposer

  • Generel sprogleg

Sangposer indeholder gerne elementer fra sange, som eksempelvis ”Mariehønen Evigglad” eller ”Se min kjole”. Mængden af ting som inddrages og i hvilke former er nogle gange lidt op til de muligheder man har. Eventyrposer skal gerne indeholde de vigtigste elementer fra eventyrene, som eksempelvis broen, en trold og tre geder fra ”De tre bukke bruse”. Emneposerne er derimod meget frie i form. De kan eksempelvis bruges som en måde at forklare at vi snart skal i svømmehallen eller at øve sig i overbegreber.

 

Vrøvle- og pludselighistorier

  • Historiefortælling

Mange børn får fortalt historier fra de er ganske små, og nyder ofte også selv at prøve kræfter med fortællekunsten. Pludselighistorier kan fortælles ved at et udvalgt barn eller voksen starter en historie op, og giver turen videre ved at sige ”…og pludselig…”, hvorefter det næste barn eller voksne skal fortælle videre på den begyndte historie. Hver deltager giver altså nyt indhold til historien, og det kan blive en fantastisk historie med mange sære indslag.

 

Flaskehalsen peger på

  • Aktivitetsleg

Man sidder i en rundkreds, og en tom flaske placeres i midten. Man udvælger én som skal være den første til at finde på en aktivitet, så som ”Den som flaskehalsen peger på, skal hoppe på ét ben”, hvorefter han/hun drejer flasken. Den heldige vinder udfører aktiviteten, og finder på den næste aktivitet som udføres af den som flaskehalsen peger på.

 

Hvad er der i kassen?

  • Føleleg

Man placerer noget kendt i en kasse eller pose, som deltageren ikke må kigge ned i, men kun mærke efter. Deltageren skal så forsøge at gætte emnet for at blive den næste som udvælger noget som skal gættes.

 

Ord med flere betydninger

  • Omtankeleg

Ord som pære, bakke og regne kan have flere betydninger. Man udvælger et barn, som både skal beskrive den spiselige pære og den lysende pære, så resten af flokken kan gætte på pære. Den som gætter skal efterfølgende finde på det næste. Det kan nogle gange være nødvendigt for børnene at få lidt hjælp af en voksen til at finde på ordene.

 

Hvad betyder det gamle ord?

  • Omtankeleg

Gamle ord som klisterbånd og sjuft er gode gamle ord som i dag sjældent bruges. Man præsenterer børnene for nogle af disse pudsige ord, hvorefter de skal forsøge at gætte betydningen. Ved større børn som selv kan læse, kan man få dem til selv at slå gamle og mærkelige ord op, hvorefter de finder på et par løgnbetydninger og fortæller dem alle til andre børn. Børnene skal nu gætte hvilken betydning er den rigtige. Du kan finde inspiration til gamle ord her.

 

Gemmeleg i dukkehuset

  • Lytteleg

Man gemmer en figur, en nød eller noget helt tredje, som man efterfølgende skal hjælpe barnet med at finde ved at give instruktioner med forholdsord. Det kan være at nødden er for neden, eller ved siden af et rum hvor man spiser, eller over en pige-dukke. Hvor svære instruktionerne skal være er helt op til det barn du leger sammen med.

Sprogstimulering

Uden at vi måske egentlig er klar over det, yder vi sprogstimulering til børnene hver eneste dag! Det gør vi blandt andet ved hjælp af

  • tydelig tale
  • at gentage ord og vendinger
  • at sætte ord på hvad vi ser og gør
  • at tale i tilpassede sætninger
  • at bruge ordet “jeg”
  • at forklare nye og ukendte ord
  • højtlæsning
  • sange
  • rim og remser
  • at stille og svare på spørgsmål
  • osv.

Listen er sådan set uendelig, og alting har indflydelse.

Jeg har især to former for sprogstimulering jeg gerne vil gøre opmærksom på, at især jer som forældre kan gøre brug af i hverdagen: Dialogisk læsning og samtaler i hverdagen.

Dialogisk læsning

Højtlæsning indgår for mange i hverdagen, hvilket dialogisk læsning er en videreudvikling af. I stedet for at man læser bogen fra ende til anden nærmest i ét åndedrag, bruger man i stedet tid på at inddrage børnene både før, under og efter læsningen, hvilket giver en bedre sprogstimulering.

Man inddrager blandt andet børnene ved hjælp af spørgsmål fra både dem og jer, følger barnets nysgerrighed, og gør altså barnet mere til medfortæller end bare lytter.

I kan med stor fordel vælge den samme bog flere gange, så barnet også kan trække på tidligere indsamlet viden. Husk også at de fleste børn elsker at kunne genkende.

Dialogisk læsning er inddelt i tre:

  1. Før læsning, hvor man præsenterer bogen og snakker om hvad der skal ske nu. Det er også her du selv forbereder bogen, så du er bedst muligt forberedt på din dialogiske læsning med børnene.
  2. Under læsning, hvor du og børnene læser bogen, imens der er tid til både spørgsmål, snak om billeder og nye ord, og får barnet til at fortæller passager de selv kan.
  3. Efter læsning, hvor man har mulighed for at tale med barnet om hvad bogen handlede om; muligvis som et rollespil.

Før, under og efter læsningen har faktisk også den fordel, at man får mulighed for at øve de tre tider:

  • Hvad skal vi til at læse (fremtid)?
  • Hvad læser vi nu (nutid)?
  • Og hvad har vi læst (datid)?

I kan downloade planchen Dialogisk læsning og bruge den som udgangspunkt de første par gange I laver dialogisk læsning.

Dialogisk læsning - MitBarnsSprog

Samtaler i hverdagen

Vi samtaler alle med børnene i løbet af hverdagen, så hvorfor ikke prøve at gøre bevidst brug af nogle af de teknikker som forskningen mener har størst indflydelse på barnets sprogtilegnelse?

Men husk at tilpasse teknikkerne til netop dit barn! Hvis man f.eks. bruger åbnende spørgsmål, lægger man op til at barnet kan svare med hvad som helst der kommer først: Spørgsmål: “Hvad har du lavet i børnehaven i dag?” Nu kan svaret jo være alt lige fra en leg til madpakkerne, men det kan også være “Ikke noget”, for barnet kan simpelthen ikke huske noget specifikt fra så lang en dag.

Et andet eksempel er, at man skal vente på barnets svar, men det betyder selvfølgelig heller ikke at man skal vente uendeligt. Så kan man prøve at hjælpe barnet med at finde det ord det skal bruge, og hvis det ikke lykkedes, skal man altid huske at sætte det rigtige ord på, for så kan barnet måske huske det til næste gang.

Så download hele planchen “Samtaler i hverdagen“, og prøv jer frem og vælg de teknikker ud som virker bedst for jer.

Samtaler i hverdagen, også kalder understøttende sprogstrategier - MitBarnsSprog

Testmaterialer

Ved test af et barns sprog- og talevanskeligheder, benytter jeg mig af børnevenlige tests, som kan belyse barnets specifikke vanskeligheder. Det gør jeg for på bedst mulige måde at tilrettelægge den efterfølgende vejledning eller undervisning, så barnet får den bedste sprogstimulering.

Det er vigtigt at pointere, at disse tests er vurderingsredskaber, hvormed det skal forstås at barnet ikke kan lave testen forkert. Tests vil altid være et øjebliksbillede, så de kan heller aldrig stå alene. Derfor skal jeg gerne have mulighed for snakke med jer forældre, for at supplere mine indsamlede oplysninger op.

Når jeg tester børn bruger jeg typisk fem tests til at teste fem bestemte sproglige aspekter:

  • Fonologi (udtale)
  • Flertal vs. ental
  • Forholdsord
  • Auditiv diskrimination (lydskelnen)
  • Spontantale

Under hver test er jeg selvfølgelig konstant opmærksom på barnets sprogforståelse, koncentration, grammatik, stammen og meget andet. Derfor bliver testene også altid optaget, så jeg ikke går glip af noget.
Disse optagelser er selvfølgelig også inkluderet i min tavshedspligt, og vil derfor heller ikke blive hørt af andre end mig.

Hvis I som forældre har oplevet nogle andre sproglige vanskeligheder hos barnet, tager jeg gerne andre/flere tests med, men med disse fem tests kommer jeg gerne omkring hele barnet og fanger derfor langt de fleste eventuelle vanskeligheder. Husk igen på at det kun er tale om et øjebliksbillede.

Hver test bliver fulgt op af en beskrivelse af de vanskeligheder jeg har afdækket, som I selvfølgelig får tilsendt, sammen med min anbefaling om en eventuel indsats.

Fandt I det I skulle bruge?

Hvis ikke, har I altid mulighed for at kontakte mig med jeres spørgsmål. Jeg vil meget gerne høre fra jer!

Del denne side på de sociale medier…