Sprogvanskeligheder

Som udgangspunkt kan der være tale om en sprog- og talevanskelighed, hvis barnets sprog afviger fra sine jævnaldrenes sprog. Dette er selvfølgelig kun en tommelfingerregel, da alle børns sprog selvfølgelig er unikt.

Nedenfor ses et skema over en forventet udvikling af et barns sprog.

Sprogets udvikling

Alder	Sprog
Første vokalisering	Ufrivillig gråd Små lyde
Inden for første år	Kan høre meget små forskelle i sproget Forstår en del ofte gentagede ord Pludren
1 år	Producerer første simple ord
2 år	Begynder at kombinere ord til simple sætninger Ord ofte stadig enstavelsesord
3 år	Begynder at stille spørgsmål Begynder at have styr på alle enkeltlydene i ord Producerer længere sætninger
4 år	Begynder at kunne kombinere to konsonanter efter hinanden Begynder at fortælle historier
5 år	Har styr på alle de grundlæggende elementer i sproget
Skoleårene	Især grammatikken finpudses

Dette skema er en simplificeret udgave af et barns sproglige udvikling, for der er selvfølgelig langt flere elementer med i en sprogtilegnelse. Hvis I har spørgsmål som ikke blev besvaret her, er I meget velkomne til gratis at kontakte mig med spørgsmål.

Sprogudvikling og sprogstimulering

Her kan ses en simpel oversigt over hvad man kan forvente af børnenes sproglige udvikling, og hvilke sproglige aktiviteter der kan sprogstimulere på de enkelte områder.

Oversigt over sprogudvikling og sprogstimulering

Hvordan ser sproglige vanskeligheder ud?

De tydligste tegn på at dit barn kan have sprog- og talevanskeligheder, er hvis I selv, pædagoger, lærere eller jævnaldrene har svært ved at forstå barnet. Dette kan skyldes at barnet bytter visse lyde ud med andre; f.eks. /k/-lyde som bliver byttet ud med /d/-lyde. Barnet kan også være svær at forstå, hvis det har en meget upræcis udtale eller stammen.

Mindre tydelige tegn på sprog- eller talevanskeligheder, kan blandt andet ses hvis barnets hverdag påvirkes af sine vanskeligheder – hvor små de end måtte være. Et eksempel kan være læspen. De fleste er fuldt forståelige til trods for læspen, men det kan dog stadig påvirke et barn; især socialt. Det samme gælder et lille ordforråd, hvor barnet kan gøre sig fuldt forståelig, men ikke benytter sig af de forventede mængder eller typer af ord. Dette kan også have indflydelse på barnets efterfølgende skolegang.

Alle disse vanskeligheder kan forbedres igennem talepædagogisk undervisning, og måske endda helt forsvinde. Dette afhænger selvfølgelig af sværhedsgraden af barnets vanskelighed, samt intensiteten af undervisningen. Men det er vigtigt at der bliver sat ind tidligt, for jo før en vanskelighed afvikles, jo mindre er risikoen for læse- og stavevanskeligheder når barnet kommer i skole.

Vanskeligheder vs. forsinkelse

Hvis et barns sprog afviger fra jævnaldrendes sprog, kan der enten være tale om en vanskelighed eller en forsinkelse. Ovenfor ses et simpelt skema over børns sproglige udvikling, og som tommelfingerregel kan man sige, at hvis barnets sproglige udvikling svarer til en 2-årig, men barnet faktisk er 3 år, kan der være tale om en sproglig forsinkelse. Har barnet til gengæld et sprog som passer fint med alderen 3 år, og også er 3 år, men mangler eksempelvis /s/, /k/ og /g/ kan der i stedet være tale om en sproglig vanskelighed.

For helt præcist at få afdækket om der tale om sproglig vanskeligheder eller forsinkelse, bør I enten kontakte barnets institution, det kommunale PPR-afsnit i jeres kommune eller en privat talepædagog. Herefter skal der laves en test, og det skal vurderes om barnet skal have talepædagogisk undervisning.

Årsager til vanskeligheder og forsinkelser

Årsagerne til sproglige vanskeligheder og forsinkelser kan være mange. De kan både være medfødte eller erhvervede, og de kan også være en del af en større portion af vanskeligheder.

Diverse fysiske og psykiske handicap kan være årsag til sproglige vanskeligheder eller forsinkelser. Derudover kan nedsat hørelse – af kortere eller længere varighed – også være en typisk årsag til sproglige vanskeligheder eller forsinkelser. Af ikke-fysiske årsager kan årsagen også være understimulering eller faktisk også flere sprog i barnets hverdag (bilingualisme). Disse eksempler er bare for at nævne nogle få, og er selvfølgelig en ret simplificeret måde at beskrive sproglige vanskeligheder og forsinkelser på.

Én af de mest typiske årsager – eller i hvert fald delvise forklaringer – jeg er stødt på igennem årene, er nedsat hørelse hos børnene. Den nedsatte hørelse afsluttes gerne ved indlæggelse af dræn, hvorefter den normale hørelse gerne vender tilbage. I nogle tilfælde kan det være nok til at barnets sprog indhenter de jævnaldrende, men mange kan også have bruge for et ekstra sprogstimuleringsskub.

Den nok største årsag er dog ukendt. Man har i undersøgelser set en tendens til at børn hvis forældre også har haft sproglige vanskeligheder eller forsinkelser som børn, er i forøget risiko. Men det er dog kun en tendens.

Det er vigtigt at finde en årsag ved de tilfælde hvor det kan lade sig gøre, da det kan være afgørende for at barnet modtager den mest effektive sprogstimulering. Foruden vigtigheden af årsagen til vanskeligheden eller forsinkelsen, så er det måske endda endnu mere vigtigt at bestemme hvordan selve vanskeligheden eller forsinkelsen er udformet – eksempelvis pragmatiske vanskeligheder, stammen eller fonologiske vanskeligheder. For at læse mere om de enkelte sprogvanskeligheder, så listen her på siden.

Som talepædagoger kan vi ikke give officielle diagnoser, men vi kan vurdere barnets sprog i mange detaljer, og eventuelt også give anbefalinger til hvilke andre fagpersoner der kunne være relevante at besøge. Uanset, så er det talepædagogens fornemmeste opgave at hjælpe barnet til sprogligt at indhente sine jævnaldrende, så det kan få de bedste forudsætninger for den videre rejse.

Developmental Language Disorder (DLD)

Siden 2017 har vi inden for logopædien brugt termen DLD. DLD står for Developmental Language Disorder, altså udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. DLD har nu erstattet den tidligere brugte betegnelse SLI, som stod for Speech Language Impairment.

DLD bruges om de sproglige vanskeligheder, som ikke har en biomedicinsk årsag; såsom fysiske eller psykiske handicaps, samt understimulering. DLD kan dog godt forekomme samtidig med andre udviklingsvanskeligheder, såsom eksekutive vanskeligheder eller ordblindhed.

DLD siger ikke noget om hvilke sproglige elementer som barnet har vanskeligheder med, så det kan både være udtale, grammatik, og/eller mange andre elementer. Og der kan forekomme vanskeligheder både med produktion og/eller forståelse. Der er derfor meget vigtigt, at hvis et barn vurderes til at have DLD, så skal der også medfølge en detaljeret beskrivelse af barnets sprog, så den efterfølgende indsats stadig kan tilpasses det enkelte barn.

Særligt sensitive børn

Vi er blevet mere opmærksomme på børns individualitet, og søger dagligt viden og information om hvordan vi kan hjælpe børnene bedst muligt til en bedre hverdag. Dette inkluderer blandt andet særligt sensitive børn og de karakteristika det indebærer.

Læs meget mere om særligt sensitive børn her.

Eksempler på sproglige vanskeligheder

Som indikeret her på siden er der mange slags sproglige vanskeligheder, og for at give et lille overblik har jeg her lavet en liste over de mest almindelige vanskeligheder som vi talepædagoger støder på derude.

Fonologiske vanskeligheder (udtalevanskeligheder)
Impressive vanskeligheder (forståelsesvanskeligheder)
Leksikon (vanskeligheder med ordforråd)
Vanskeligheder med korttidshukommelsen/arbejdshukommelsen og koncentration
Læsp
Stammen og løbsk tale
Verbal dyspraksi
Pramatiske vanskeligheder (vanskeligheder med sprogets regler)
Vanskeligheder med tilegnelse af dansk som andetsprog (bilingualisme)
Læsevanskeligheder og stavevanskeligheder
Ordblindhed

Fonologiske vanskeligheder

Den vanskelighed vi nok oftest støder på, er fonologiske vanskeligheder; også kaldet udtalevanskeligheder. Det ses i form af problemer med at udtale bestemte lyde eller lydkombinationer, eller i form af en generel upræcis udtale.

Fonologiske vanskeligheder kan skyldes at barnet har haft problemer med hørelsen, men årsagen kan lige så ofte være ukendt. Der ser ud til at være et arveligt element, så hvis mor eller far også har haft vanskeligheder med enten sprog eller læsning, er barnet i forøget risiko – men det er kun en tendens.

Impressive vanskeligheder

Lidt friskt sagt, så lider alle børn vel af selektiv hørelse/forståelse, men man møder desværre også børn derude som har svært ved at forstå hvad der bliver sagt; altså impressive vanskeligheder.

Det kan være svært at fastslå hvorfor et barn har svært ved sprogforståelse, men det kan skyldes understimulering eller hørenedsættelse, men der kan altså også være tale om en ukendt årsag.

Leksikon

Børn tilegner sig mange ord igennem deres førskoleår, men der er desværre også mange børn som ikke tilegner sig så mange ord, hvilket kan begrænse mulighederne for kommunikation. Derudover er der også børn som har svært ved at finde ord når de skal bruge dem – det ser vi især når de bliver ivrige. Der er ikke nødvendigvis tale om en vanskelighed hvis barnet har svært ved at finde ord i pressede situationer, men der kan være tale om en vanskelighed hvis barnet generelt har svært ved at finde ord.

Vanskeligheder med korttidshukommelsen/arbejdshukommelsen eller koncentrationen

Hvis barnet ikke kan huske, kan det heller ikke lagre. Hvis man ikke kan huske al den fantastiske sprogstimulering man får, bliver det også svært at lagre den, så man kan bruge den igen senere. Og hvis man har svært ved at koncentrere sig længe nok om det sagte til at man rigtig kan få fat i det; ja, så har man samme problem.

Der bliver stadig arbejdet en del i hvor stor betydning det egentlig har for sprogtilegnelsen, men uden hukommelse eller koncentration, har man sin sag for.

Læsp

Læsp er en af de vanskeligheder som ofte anses for at være af mere kosmetisk karakter. Kan I huske Sid fra Ice Age-filmene? Han er et fantastisk eksempel på én af læspetyperne. Han er fuldt ud forståelig, men læspen er tydeligt hørbar, og kan være generende for børn og voksne at have.

Stammen og løbsk tale

Når børn er mellem 2 og 6 år, gennemgår de typisk en meget stor sproglig udvikling, hvilket – lidt populært sagt – kan føre til at hjernen kan meget mere end munden kan følge med til. I den periode kan mange børn altså komme til lyde som om de stammer. I dag skelnes der dog mellem ikke-flydende tale og sammen, selvom der nok fortsat er mange der referer til ikke-flydende tale blandt børnehavebørn som børnestammen eller treårsstammen.

Langt de fleste børn lægger dog denne ikke-flydende tale fra sig igen ingen skolestart, men desværre er der også nogle som fortsætter med at stamme, og her kan en talepædagogisk indsats være en hjælp til at afvikle vanskeligheden.

Stammen kan lyde på mange forskellige måder, men er nok mest genkendeligt ved gentagelser som “jeg-jeg-jeg-jeg er glad”. Der kan også være tale om blokeringer, hvor man eksempelvis sidder fast i begyndelseslyden “Det er en k——anon”. Man kan også stamme i form af mange “øh” og “øhm” med flere. Vi kan altså alle sammen have små stammeelementer i os uden af at der nødvendigvis er tale om en vanskelighed.

Du kan læse meget mere om stammen på stammeforeningens hjemmeside.

Løbsk tale er genkendeligt i form af et meget højt taletempo. Og ja, det er der sådan set mange mennesker der har, og tankerne bliver ofte også hurtigt ledt hen på alle de auktionariuser vi ser i fjernsynet som taler så usandsynlig hurtigt! Men ved løbsk tale er det ikke kun munden der går hurtigt, men også hjernen. Man taler gerne i stød, springer meget i tankegang, kan have koncentrations- og hukommelsesbesvær, og har også lidt elementer fra stammen.

Løbsk tale er svær, fordi den ofte ses i forbindelse med andre sproglige vanskeligheder, og derfor også er svær at identificere.

Verbal dyspraksi

Årsagen til dyspraksi kan findes i hjernens udvikling. Dyspraksi forhindrer nemlig beskeder fra hjernen i automatisk at udføre motoriske handlinger i praksis – så ved verbal dyspraksi har hjernen svært ved at sende de beskeder afsted som normalvis ville få munden til gøre det den skal når vi taler.

Det er klart, det gør at barnet bliver forsinket i sin udvikling, og noget af det særligt karakteristiske ved verbal dyspraksi er, at når barnet forsøger sig med at sige det samme ord flere gange, vil udtalen variere fra gang til gang. Som modsætning har vi de fonologiske vanskeligheder som gerne viser sig ved samme afvigende udtale hver gang. Et andet karakteristik ved verbal dyspraksi er, at der ofte er vanskeligheder med vokalerne.

Pragmatiske vanskeligheder

Pragmatik er i den talepædagogiske verden et udtryk for sprogbrug, hvor der jo er en masse regler som gerne er uskrevne, og afhænger meget af den konkrete kontekst. Eksempler på pragmatik er at at man skiftes til at tale, at man ikke taler i munden på hinanden, at man ikke taler for højt eller for lavt, og så videre. Mange af disse eksempler får tit én til at tænke på børn med dårlig opdragelse, men det er ikke altid korrekt.

Ovenstående eksempler kan selvfølgelig også ses hos yngre børn uden at der er tale om pragmatiske vanskeligheder, hvor de i stedet er et udtryk for hvor barnet er i sin udvikling.

Pragmatiske vanskeligheder er ofte svære at identificere, da de ofte optræder sammen med andre vanskeligheder. De bliver også ofte nedprioriteret, da de sjældent forstyrrer forståelsen i samme grad som eksempelvis fonologiske vanskeligheder, men for mange er de stadig invaliderende i hverdagen.

Vanskeligheder med tilegnelse af dansk som andetsprog (bilingualisme)

At tilegne sig sit andetsprog kan være en stor udfordring – uanset om man er barn eller voksen. Der er mange ting som kan påvirke andetsprogstilegnelsen, såsom

hvornår man kom til Danmark
hvornår begyndte man tilegnelsen af dansk som andetsprog
hvad er ens modersmål
og mange flere

At være tosproget er som udgangspunkt ikke negativt, men det kan da give lidt udfordringer. Eksempelvis har vi på dansk en del lyde som man ikke kender ret mange andre steder i verdnen, hvorfor sætningen “Rød grød med fløde” er så dansk som det kan være.

Når man møder en tosproget, kan det være svært at skelne mellem hvad der er vanskeligheder med dansktilegnelsen, hvad der udvikling (de skal jo også have en chance for at nå at tilegnelse sig sproget), og hvornår der er tale om de samme typer af vanskeligheder som etsprogede børn også kan have.

Har I spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig med jeres spørgsmål.

Del siden på de sociale medier…