Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar, men er vurderet ud fra min erfaring og faglige viden.
Du kan læse mere om bøgerne og Sprogstimulastik på dennes hjemmeside.
Højtlæsning er en stor del af snart enhver institution, men er gerne udfordret af to ting: Hvordan kan børnene se billederne samtidig med at du læser, og hvordan kan børnene inddrages? Begge disse spørgsmål har Sprogstimulastik givet et svar på med disse tre bøger En julehistorie (2018), Koen Kakao (2021) og Edderkoppen Edna (2023).
I hvert opslag er der to sider: Én til børnene og én til læseren. På børnenes side er der et farverigt billede, som er godt tegnet, men også så simpelt at selv en større børneflok kan se det hele. På læserens side er der en mindre udgave af det samme billede som børnene har, samt en tekst som passer til. På den måde kan børnene hele tiden se billedet, imens læseren uden problemer kan læse teksten samtidig med at han/hun også kan følge med i billederne.
Historierne
De tre historier har hver især noget at byde ind med.
- En julehistorie handler om julemanden som skal ud med sine gaver inden han kan komme hjem og fejre jul.
- Koen Kakao handler om to børn som besøger en bondemand og hører om køerne.
- Edderkoppen Edna handler om hvordan nogle nye venner hjælper en sommerfugl.
Forfatteren har selv skrevet de dejligt simple historier, som passer rigtig godt til målgruppen. Jeg vil dog alligevel påtale, at der er nogle få elementer i historierne, som måske ikke helt hænger sammen.
I En julehistorie slår julemanden en prut, så han kan få plads til at glide ned igennem skorstenen. Desværre står julemanden bare ved siden af skorstenen, men det var måske den mest tydelige måde at illustrere, at julemanden faktisk slår det altid latterfremkaldende prut. Og så er det bare altid undrende, hvorfor julemanden tager en lille rød bil hjem i stedet for sin kane. Det giver selvfølgelig mulighed for nogle spændende snakke, og det skal jo heller ikke blive for avanceret for de små, men det var da i hvert fald noget der undrede mig.
I Edderkoppen Edna tager edderkoppen afsted for at hjælpe biens veninde sommerfuglen med at finde et sted at bo. Rejsen er spændende med alle de interessante dyr de møder på deres vej. Men pludselig ankommer de til blomsterne, og sommerfuglen bliver bare så glad og giver dem et kram, men vi har slet ikke mødt sommerfuglen på vores rejse! Det er også svært at vide hvem af de omkring 10 sommerfugle på tegningen som er biens veninde. Men ellers synes jeg faktisk at historien er virkelig god, og lægger op til nogle fantastiske muligheder for samtaler med børnene.
Teksterne
Teksterne i bøgerne er ret specielle, da der løbende står beskrevet hvordan man kan inddrage børnene i fortællingen. Der står eksempelvis at man skal lade børnene finde den brune ko eller sige som en kat. Derudover er der også flere hints til hvordan fortællingen kan blive mere levende, ved at man skal vinke, rynke på næsen eller lignende. Nogle af hintsene er ret logiske, da de nærmest gentager teksten eller billederne, så flere af dem udfører man måske helt af sig selv når man læser op. Men skulle man være i tvivl eller måske glemme det i farten, så er der lidt hjælp at hente i hjælpeteksterne.
Man kan godt fornemme, at julehistorien var den første bog som Tina Kristensen udgav, da hjælpeteksterne her er mere simple, hvor de i de to nyere bøger er mere udførlige. Man er dog ikke i tvivl om hvad teksterne henviser til – i nogle af bøgerne – og jeg tror det er en smagssag hvilken form man foretrækker.
For at give børnene den bedste læseoplevelse – uanset bog, faktisk – vil jeg altid anbefale at læseren læser historien grundigt igennem på forhånd. Selvom forslagene til inddragelse af børnene løbende står beskrevet i teksten, så vil det give en meget mere flydende oplevelse for børnene, hvis man har gjort sig bekendt med det inden!
Skriftlige bemærkninger
Som nævnt er der i alle tre bøger hints eller forslag til hvordan du kan inddrage børnene i din fortælling, samt hvordan du kan gøre den mere levende. Disse hints eller forslag er indrammet i parenteser og er markeret med rødt, og står løbende igennem teksten, så det vel er så tæt på dét element i teksten det henviser til. Det generer dog lidt mit øje, at tegnsætningen omkring både tekster og hints ikke er ens hele vejen igennem – hverken internt i eller på tværs af bøgerne. Nogle gange er sagte sætninger indrammet af situationstegn, og andre gange er de ikke. Nogle gange står et hint efter et punkt og har så sit eget punktum, og andre gange gør den ikke.
I lige netop de her tekster gør det måske ikke så meget, for her skal børnene jo ikke se teksten eller lærer af den, så her er det kun læserens øjne som måske kan generes af det. Og hvis man har læst teksten inden man sidder sammen med børnene, er man også forberedt og forhåbentlig upåvirket af det.
Anbefaling
Bøgerne er udviklet af en dagplejer, og den praktiske anvendelighed til de små børn er tydelig hele vejen igennem begge bøger! Når man har læst bøgerne, kan det sagtens være at man ønsker at inddrage nogle tilpasninger af enten selve historien eller hintsene. Det er sjældent en god ide når man læser højt, men her er den dialogiske læsning jo helt igennem fantastisk. Her kan man nemlig tilpasse sin historie til netop det eller de børn man sidder sammen med, og have mere en dialog end en oplæsning.
De har min klare anbefaling til små børn i alderen 1-3 år, og er særligt gode hvis man læser til børn man sidder overfor.
Del denne side på de sociale medier…