o
Zonen for nærmeste udvikling er udviklet af den russiske psykolog Lev Vygotsky, og er et udtryk for det udviklingsniveau hvor barnet kan udføre opgaver hvis det får hjælp, som han/hun endnu ikke kan klare på egen hånd.
Zonen for nærmeste udvikling ligger imellem to andre zoner eller udviklingsniveauer: Dét niveau som barnet endnu ikke har lært og derfor ikke kan endnu, og så det niveau som barnet har lært og derfor kan selv. Alle opgaver i disse to zoner eller udviklingsniveauer vil ikke føre til læring eller tilegnelse, da de kun tager udgangspunkt i alt det som barnet allerede ved eller det som barnet slet ikke ved. Det bedste sted for læring og tilegnelse er altså lige midt imellem disse to yderpunkter – lige i zonen for nærmeste udvikling. Her er opgaverne nemlig udfordrende for barnet, men dog ikke mere end at barnet stadig kan gennemføre dem med hjælp, hvormed der kan opnås læring og tilegnelse.
o
Hvordan finder man zonen for nærmeste udvikling?
Det er jo så det helt store spørgsmål! Umiddelbart kunne det virke ret simpelt: Opgaverne skal hverken være for svære eller for lette, men hvordan finder man dog den helt rette sværhedsgrad?
Jeg ender tit med at bruge en trial-and-error-tilgang, da der så vidt jeg ved, ikke findes en formel for at finde barnets zone for nærmeste udvikling.
Når jeg skal finde det individuelle barns zone for nærmeste udvikling, vælger jeg om jeg vil starte oppe eller nedefra. Det vil sige at jeg enten starter med lette opgaver som jeg langsomt gør sværere indtil jeg skal hjælpe barnet med at klare dem. Eller også starter jeg med svære opgaver, som jeg langsomt gør lettere, indtil barnet kan klare dem med lidt hjælp.
Herefter gælder det så om at holde godt øje med barnets udvikling, for hvis ens tilgang virker, skulle barnets zone for nærmeste udvikling også gerne rykke sig i takt med at han/hun lærer en masse.
Det virkelig spændende ved at arbejde med zonen for nærmeste udvikling, er også hvordan den rykker sig afhængig af hvad jeg egentlig forsøger at lære barnet. Eksempelvis kan der være meget stor forskel på barnets niveau når det kommer til henholdsvis forholdsord (eksempelvis foran, bagved og under) og personlige pronominer (eksempelvis han og hun).
o
Hvorfor arbejde med barnets zone for nærmeste udvikling?
I starten kan zonen for nærmeste udvikling godt lyde lidt abstrakt, men efterhånden bliver det nemmere og nemmere at spotte hvor barnet er henne i sin udvikling. Efterhånden som man lærer barnet at kende, kan man også nemmere starte tættere på hvor zonen for den nærmeste udvikling faktisk er.
Noget af det vigtigste at huske er faktisk, at zonen for nærmeste udvikling ikke altid har noget at gøre med barnets kronologiske alder – altså hvor gammel barnet egentlig er. Det er altså langt vigtigere at vi møder barnet der hvor det er, og ikke der hvor det burde være! Og hvis du skal gøre en indsats uanset, hvorfor så ikke gøre det der hvor potentialet for udvikling og læring er størst?
