Privat talepædagog

Sprogundervisning til børn

Jeg er en privat talepædagog (logopæd) og læsepædagog, og jeg underviser børn med sproglige og skriftlige vanskeligheder. Jeg underviser nu tre forskellige steder:

  • I Odense på Fyn
  • Hos mig i Harndrup på Fyn
  • I Vamdrup i Jylland.

Som privat talepædagog arbejder jeg stort set med de samme områder som talepædagoger ansat i det kommunale PPR. Det vil sige at jeg blandt andet underviser i udtale, ordforråd, læsning og stavning til børn i forskellige aldre og med forskellige modersmål.

Ved at vælge en privat talepædagog får I ofte et langt nærmere indblik i hvordan undervisningen foregår, mere kontakt med talepædagogen og gerne langt større muligheder for tilpasning efter individuelle behov.

Typisk består et forløb af en test efterfulgt af undervisning én gang om ugen á 30 minutter enten i barnets institution, hjemme hos familien eller hjemme hos mig. Der er dog masser af variationsmuligheder med vejledning, allerede udførte tests, videooptagelser og meget mere. Så hold jer ikke tilbage med at kontakte mig, for så finder vi den bedste løsning for lige netop jer og jeres barn.

I mine referencer kan I læse om andres erfaringer med at bruge mig som deres private talepædagog; enten som supplement eller i stedet for det kommunale PPR.

Under min profil kan I også læse mere om mig og min historie.

Privatpraktiserende talepædagog Birgitte Albæk Henriksen

Hvad kan jeg tilbyde?

  • Talepædagogisk test, screening og observation med beskrivelse af barnet
  • Talepædagogisk rådgivning og vejledning ved møde, skriftligt eller telefonisk
  • Personlig og individuelt tilpasset sprogundervisning
  • Undervisning og test af tosprogede børn
  • Undervisning og læring igennem leg, sang og motivation
  • Kurser til forældre, pædagoger m.fl.

Alle priser er inklusiv moms, forberedelse og kørsel. Ekstra kørsel tillægges hvis undervisningen foregår uden for Odense kommune.

Hvad er en talepædagog?

Kært barn har mange navne, og det har talepædagogen også: Tale/hørekonsulent, talelærer, logopæd, audiologopæd m.fl. Vi har dog ikke alle sammen samme uddannelsesbaggrund, da nogle har en diplomuddannelse, andre forskellige efteruddannelser baseret på tidligere uddannelser som eksempelvis pædagog.

Derudover er der også den store gruppe af universitetsuddannede audiologopæder, som jeg også selv tilhører.

Det er dog ikke til at gennemskue talepædagogens uddannelsesbaggrund på titlen alene – jeg kalder mig eksempelvis sjældent audiologopæd, da de færreste ved hvad det er, men til gengæld kender de fleste til en talepædagog.

Der er faktisk heller ikke nogen form for autorisation inden for området, og vores mange titler er heller ikke beskyttede.

Som udgangspunkt er offentligt ansatte talepædagoger selvfølgelig veluddannede og/eller har en god portion erfaring som de gør brug af i deres daglige arbejde. Men da der ikke er hverken autorisation eller kontrol med private talepædagoger, er det vigtigt at I selv som brugere er opmærksomme på uddannelsesbaggrund, erfaring og/eller kompetencer.

Hvordan arbejder en talepædagog?

Arbejdsformen for en talepædagog afhænger af hvilket sprogligt område han/hun arbejder med, og hvilken aldersgruppe, selvfølgelig.

Der skal jo selvfølgelig forskellige tilgange til afhængig af om vi snakker om udtalevanskeligheder eller stemmevanskeligheder, men det afhænger selvfølgelig også meget af om vi arbejder med børn, unge eller voksne.

Hver talepædagog har derudover selvfølgelig også hver sin form – ligesom i så mange andre erhvervsgrupper. De fleste talepædagoger der arbejder med børn, har dog det til fælles at vi tager udgangspunkt i spil, sange, rim og remser, bøger og andre lignende aktiviteter.

Hvis du vil høre mere om hvordan jeg arbejder med børnene, er du altid velkommen til at kontakte mig – gratis og uforpligtende, selvfølgelig.

Hvad kan en talepædagog hjælpe med?

Det korte svar er at en talepædagog hjælper både børn, unge og voksne der har sprogvanskeligheder. Afhængig af talepædagogens specialisering, kan de hjælpe ved

  • afasi (sprogvanskeligheder efter en blodprop)
  • stammen
  • løbsk tale
  • stemmevanskeligheder
  • udtalevanskeligheder
  • bilingualisme (tosprogethed)
  • og meget andet

Hvis du, dine børn eller pårørende har sproglige vanskeligheder, kan I kontakte jeres kommune for at høre nærmere om hvad de kan gøre for jer i deres gratis tilbud. Alternativt kan man kontakte private talepædagoger.

Audiologopædisk Forenings (ALF) hjemmeside kan man se en liste over privatpraktiserende talepædagoger fordelt i Danmark, og under hver talepædagog står der også hvad vedkommende primært arbejder med. Eksempelvis står jeg på listen over talepædagoger på Fyn, og jeg arbejder primært med børn med sproglige vanskeligheder.

Privat talepædagogs materialer

Logopædisk ordliste

Jeg har lavet en liste over af de mest brugte og – for mange forældre – ukendte termer. Denne lille ordbog kan være en stor hjælp til dig som nu skal til at finde rundt i det logopædiske landskab.

Se hele den logopædiske ordliste her. 

Sociale medier

Facebook

Få en masse gode råd og ideer til hvordan du kan hjælpe børns sproglige og skriftlige udvikling på vej med lege og aktiviteter både derhjemme og institutionen.

YouTube

En video siger mere end tusind ord. Få gode ideer til sprogstimulering og andre sjove aktiviteter med børnene, og der kommer hele tiden nyt til. 

Twitter

Der sker hele tiden noget inden for læse- og sprogområdet, så følg med på Twitter for at få de nyeste opdateringer på hjemmesiden, nyheder og lignende, samt et par skønne citater med på vejen. 

Pinterest

Her kan I se mine samlinger af inspiration til sprogstimulering og andre spændende sproglige og skriftlige aktiviteter fra nær og fjern. Det er også her jeg samler alle mine infographics. 

Instagram

At arbejde med sproget sammen med barnet er en gave, og i min branche har jeg mange glæder jeg gerne vil dele med jer. Så følg med for at få nogle klassiske behind-the-scenes-oplevelser.

LinkedIn

Faglig og kompetent sparing er vigtig for både talepædagogen, læreren, pædagogen og iværksætteren, hvilket også højner niveauet for barnet.

Google+

Her har vi lidt af hvert og alting, så kig forbi hvis du har en Google-profil. Der er altid opsamlinger af projekter og andre spændende tiltag. 

Del siden på de sociale medier…